Fishcakes og coleslaw

clock-icon 45 min. | icon-difficulty Nem | icon-person 4 pers.

Ingredienser

Fishcakes

  • 3 ds. makrel i rapsolie
  • 400 g kogte kartofler
  • 4-5 forårsløg
  • 1 fed hvidløg, fintrevet
  • 2 lime, fint revet skal og saften
  • 4 æg
  • 4 dl pankorasp
  • 2 spsk. smør
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl fint hakket kruspersille
  • Neutral olie til stegning


Coleslaw

  • 1 spidskål
  • 2 store gulerødder
  • 1 dl skyr
  • 1 spsk. mayonaise
  • 1-2 tsk. knust spidskommen havsalt og kværnet peber
  • Nigellafrø
  • Frisk estragon

Sådan gør du

Dræn makrellen i en sigte. Kog 2 af æggene i 10 minutter. Stil dem til afkøling. Snit forårsløgene i fine ringe, smelt smørret og sauter løgene her i, 3-4 minutter uden de tager farve. Mos de kogte kartofler og bland med forårsløgene, limesaft og fintrevet skal, fintrevet hvidløg og den finthakkede kruspersille. Hak de 2 kogte æg og kom dem i mosen sammen med den drænede makrel. Vend massen godt sammen og smag til med havsalt og kværnet peber. Form mosen til 8 små flade ’boller’.

Slå 2 æg ud i en dyb skål med at par spsk. koldt vand. Kom mel og panko i hver sin skål. Vend ’bollerne’ først i mel, herefter i æg og til sidst i pankorasp. Lad dem trække 5-10 minutter. Steg dem sprøde i neutral olie.

Server med hjemmelavet coleslaw.

Coleslaw

Snit spidskålen i fine strimler. Riv gulerødderne på et rivejern på den grove side. Skyr, mayonaise og spidskommen røres sammen, smag til med havsalt og kværnet peber. Vend det hele sammen. Pynt af med nigellafrø og hakket estragon før servering.

Makrel på dåse

Et simpelt produkt med Mange muligheder

Dansk makrel fra Sæby fremstillet uden kemikalier og tilsætningsstoffer, så du kan nyde den rene råvare.

Se alle produkter
Se alle opskrifter

Er du nysgerrig efter, hvad vi går og laver?

facebook instagram pinterest