Pizza Con Scombro

clock-icon 210 min. | icon-difficulty Medium | icon-person 2 pers.

Ingredienser

Pizzadej

  • 200 gram hvedemel
  • 50 gram hvedemel tipo 00 (italiensk pizzamel)
  • 1 ½ dl lunken vand
  • 15 gram gær
  • Et lille nips havsalt
  • 1 pizzasten

Fyld

  • 3 ds. makrel i rapsolie
  • 1 bakke solmodnede cherrytomater
  • 2 dl fintrevet lagret cheddarost
  • 1 håndfuld rucola
  • 100 g landpølse
  • 1 stort skalotteløg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, knust
  • ½ dl tør hvid- eller rødvin
  • 2 tsk. tørret oregano
  • Lidt olivenolie
  • Havsalt og kværnet peber

Sådan gør du

Pizzadej

Opløs gæren i det lunkne vand. Kom resten af ingredienserne heri. Ælt godt igennem på røremaskine, til dejen er glat og fast. Form dejen til en kugle og snit et kryds i toppen. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 3 timer.

Fyld

Kom cherrytomaterne i en gryde sammen med hvidvinen. Tilsæt knust hvidløg, oregano, et nip havsalt, kværnet peber og en smule olivenolie. Varm saucen op og reducer til en cremet konsistens. Lad saucen køle af.

Tænd ovnen på almindelig varme og så varmt som muligt, gerne 280-300 grader. Kom pizzastenen på en rist og lad den varme op sammen med ovnen.

Rul dejen så tyndt som muligt, fold en lille kant hele vejen rundt. Fordel saucen på pizzaen og kom ost, fisk, landpølse og løg på. Bag pizzaen til den er dejlig sprød ca. 8-10 minutter. Tjek at pizzaen er sprød hele vejen igennem. Kom rucola på og giv et stænk god olivenolie.

Opskriften giver 1 frokostpizza.

Makrel på dåse

Et simpelt produkt med Mange muligheder

Dansk makrel fra Sæby fremstillet uden kemikalier og tilsætningsstoffer, så du kan nyde den rene råvare.

Se alle produkter
Se alle opskrifter

Er du nysgerrig efter, hvad vi går og laver?

facebook instagram pinterest