Vietnamesiske makrelruller

clock-icon 45 min. | icon-difficulty Medium | icon-person 2 pers.

Ingredienser

  • 3 ds. makrel i vand
  • 12-15 stk. rispapir
  • 1 hjertesalat
  • ½ dl ristede sesamfrø
  • 1 mango
  • ½ agurk
  • 1 stor gulerod
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 forårsløg
  • 1 lime, saften.
  • 1 håndfuld frisk mynte

Tamaridip

  • 1 dl tamari soja
  • 1 frisk rød chili
  • 2 lime, saft og fintrevet skal
  • 3 spsk. brun farin

Sådan gør du

Dræn makrellen i en sigte. Snit alle grøntsagerne og mangoen i ultratynde stave og i samme længde på 5-6 cm, så de kan være i rullerne. Pres saften fra limen og gem i en skål. Rist sesamfrø og gem i en skål.

Sådan samler du dem: Lav et fad med vand hvor rispapirerne kan være i. Læg et stykke rispapir i vandet og lad det trække 20-25 sekunder. Læg rispapiret ud på et skærebræt foran dig på bordet. Kom fyldet i, i følgende rækkefølge – hjertesalat, mango, peberfrugt, forårsløg, et par mynteblade, fordel lidt makrel, drys med en smule ristede sesamfrø og dryp til sidst med et par dråber limesaft. Fold siderne 2 cm ind over fyldet og fold herefter bunden ind over sidelapperne, rul og stram godt op imens.

Tamaridip

Snit chili i tynde ringe. Riv skallen af limen og pres saften. Bland alle ingredienserne og kog hele massen op. Lad det småsimre i ca. 10 minutter, konsistensen skal være rimelig tyk. Lad dippen køle af inden servering.

Makrel på dåse

Et simpelt produkt med Mange muligheder

Dansk makrel fra Sæby fremstillet uden kemikalier og tilsætningsstoffer, så du kan nyde den rene råvare.

Se alle produkter
Se alle opskrifter

Er du nysgerrig efter, hvad vi går og laver?

facebook instagram pinterest