Værd at vide

Spis makrel - også som gravid

Du skal ikke bekymre dig om tungmetaller eller tilsætningsstoffer, når du er gravid og spiser makrel.

Når du er gravid, spiser du for to. Men modsat hvad mange tror, betyder det ikke, at du skal have dobbelt så mange kalorier; det betyder blot, at det du spiser, er det som fosteret spiser. Fosterets udvikling påvirkes derfor også i høj grad af moderens kost under graviditeten.

En del studier peger i retning af, at især de såkaldte n-3 fedtsyrer fra fede fisk kan have positive sundhedsmæssige effekter – både for moderen og for barnet. Udviklingen af fosterets hjerne er eksempelvis afhængig af, hvor meget moderen får af den essentielle n-3-fedtstyre, DHA. Denne fedtsyre er vigtig for hjernens funktion, og forsøg peger på, at den påvirker både indlæringsevne, hukommelse og syn hos fosteret. Men studier viser også, at gravide har et lavere indhold af DHA i deres blod, jo længere henne de er i graviditeten, samt jo flere gange de har født. Dette kan forebygges med tilskud af DHA fra fiskeolie eller ved at huske jævnligt at spise fisk rig på DHA. Makrel er den fisk, der har det allerhøjeste indhold af DHA.

Mens gravide frarådes at spise tun, pga. det høje indhold af tungmetaller der påvirker fosterets hjerne negativt. Du skal ikke bekymre dig om tungmetaller, når du spiser makrel. Og så har Sæby Fiske-Industri endda valgt at stoppe brugen af BPA i deres dåser, da dette stof har vist sig at kunne være hormonforstyrrende. Ingen tungmetaller, ingen BPA, men masser af sundhedsfremmende n-3-fedstyrer, gør makrel til et rigtig sundt valg for gravide. Og så er det oven i købet hurtigt og nemt at komme til.

Er du nysgerrig efter, hvad vi går og laver?

facebook instagram pinterest