Værd at vide

NYHED

MSC valgte i 2019 at suspendere certificeringer af makrel - en ny audit er forventet senere på åretMSC valgte i 2019 at suspendere deres certificeringer af makrel på baggrund af tidligere informationer om lav bestand af makrel fra forskeres side. Da rapportens resultater efterfølgende blev justeret og nu viser en markant højere bestand, var der i dele af branchen forventninger til, at suspensionen ville blive løftet – dette valgte MSC dog ikke at gøre, hvorfor der stadig ikke kan produceres under MSC-mærket. Det vil sige, at vores seneste råvaremodtagelse af makrel, fanget i efteråret 2019/vinteren 2020, ikke bærer MSC-mærket. Med dette sagt har A/S Sæby Fiske-Industri fortsat fokus på at fiske og producere bæredygtigt.

En ny MSC-audit er forventet tidligt forår 2020.

Yderligere spørgsmål bedes rettet til info@saeby.com.

MSC-mærket

Du kan stole på at fisk og skaldyr med det blå MSC-mærke, er blevet fanget bæredygtigt af et certificeret bæredygtigt fiskeri.

MSC er en privat, global mærkningsordning. Mærket findes på vildfanget fiske- og skaldyrsprodukter. MSC lever op til FN’s internationale standarder for miljømærkning af bæredygtigt fiskeri.

MSC-standarden har tre overordnede principper:

  • Fiskeriaktiviteten skal ligge på et niveau, som er bæredygtigt for fiskebestanden
  • Fiskeriet skal drives på en sådan måde, at det økosystem, som det er afhængigt af, bevarer sin struktur, produktivitet, funktion og mangfoldighed.
  • Fiskeriet skal leve op til al lokal, national og international lovgivning og skal have et forvaltningssystem på plads, som kan reagere på ændrede forhold og bevare bæredygtigheden.

Se vores MSC-certifikat

Læs mere på Marine Stewardship Councils MSC's hjemmeside

 

Er du nysgerrig efter, hvad vi går og laver?

facebook instagram pinterest