Mere end 80 års erfaring med makrelkonserves
Hos Sæby Fiske-Industri bygger vi videre på mere end 80 års erfaring med produktion af makrelkonserves. Vi har fokus på kvalitet, ansvarlighed og innovation – fra håndtering af råvaren til den færdige dåse.
Makrel fra forskellige fangstområder
Vi arbejder med flere forskellige makrelarter, blandt andet Scomber scombrus, Trachurus murphyi, Scomber colias og Scomber japonicus.
Hos Sæby Fiske-Industri har vi aldrig anvendt den traditionelle kemiske afskindingsmetode, hvor der typisk bruges kaustisk soda og saltsyre.
I stedet afskindes makrellen med varmt vand og damp. Metoden er en central del af vores måde at håndtere råvaren på.
Private label og egne brands
Vi producerer både private label-produkter og produkter under vores egne brands, SÆBY og NORD.
Sortimentet udvikles løbende med nye smagsvarianter og løsninger til forskellige markeder og måltider.
I dag tilbyder vi 35 forskellige varianter. Sortimentet spænder fra klassikere som makrel i olie til mere krydrede varianter med blandt andet sennep, karry og chili.
Du kan derfor finde en makrel til enhver smag
Fokus på produktion og emballage
Vi arbejder samtidig løbende med forskellige initiativer inden for produktionen. Det gælder blandt andet spildevandshåndtering og emballage.
På emballageområdet har vi blandt andet fokus på løsninger, der kan understøtte korrekt affaldssortering.