SMAGSRIG MAKREL MED FOKUS PÅ ENKLE RÅVARER

Hos Sæby Fiske-Industri fremstiller vi makrelprodukter med fokus på smag, kvalitet og gennemskuelige ingredienser.
Vi arbejder med enkle opskrifter og tydeligt deklarerede ingredienser, så forbrugeren nemt kan se, hvad produktet indeholder.
Eksperter i makrelkonserves

Erfaring, tradition og stærke værdier

Sæby Fiske-Industri er en af verdens største producenter af makrelkonserves. Drivkraften bag vores produkter er mange års erfaring, en stolt tradition, stærke værdier og løbende innovation.

Vores udviklingsafdeling samarbejder med eksterne kokke om at udvikle vores saucer og smagsvarianter. I dag tilbyder vi mere end 35 forskellige varianter af makrel i saucer med blandt andet tomat, karry, sennep og chili samt olivenolie, rapsolie og solsikkeolie.

SÆBYs produkter lagerføres løbende, så vi kan levere effektivt til vores kunder.

 

“Din tryghed – vores ansvar”

Makrel for enhver smag

Nye makreldåser i sortimentet

Hos Sæby Fiske-Industri udvikler vi løbende sortimentet, så der er makrel til mange forskellige smage, måltider og markeder.

Sortimentet rummer nu 70 forskellige varianter — fra de milde klassikere makrel i olie til mere krydrede varianter med blandt andet sennep, karry og chili.

Blandt de nyeste varianter er Sriracha Sauce og Katsu Curry, som tilbydes som private label. De nye smagsvarianter er udviklet med inspiration fra moderne madtrends og rammer særligt godt ind i markeder, hvor varme, krydrede saucer er populære — blandt andet hos det engelske marked.

Makrel har et naturligt indhold af protein og kan bruges på mange måder i hverdagskøkkenet. De nye smagsvarianter gør det nemt at bruge makrel i både salater, risretter, pastaretter og andre moderne måltider, hvor smag, variation og enkel tilberedning er i fokus.

Produkterne fremstilles uden tilsatte konserveringsmidler og pakkes i BPA-fri emballage. Endvidere er en væsentlig del af vores dåser PVC-fri.

Hos Sæby Fiske-Industri arbejder vi løbende med at optimere vores emballage og følger udviklingen i gældende og kommende krav, herunder EU’s emballageforordning, PPWR.

Det betyder blandt andet, at vi har fokus på materialevalg, funktionalitet, fødevaresikkerhed og emballagens mulighed for korrekt affaldssortering. Vi samarbejder med vores emballageleverandører om løsninger, der tager højde for produktbeskyttelse, kvalitet og kommende krav til genanvendelighed og dokumentation.

Læs mere
På hylderne i hele verden

Private label

Grundet konkurrenceforhold på detailmarkedet er efterspørgslen og salget af privat label produkter i stigende vækst.

Hos Sæby Fiske-Industri besidder vi stor erfaring og ekspertise med produktion af private label produkter.

I dag består ca. 95% af produktionen af private label. Heraf eksporteres 85% ud i hele verden.

I produktionen er der tilknyttet produktudviklere, som aktivt udvikler nye opskrifter og produkter.

Vi har en årlig produktionskapacitet på ca. 150 millioner dåser.

Læs mere
Stikprøver og inkubation

Kvalitetssikring af SÆBYs produkter

Hos Sæby Fiske-Industri er vores slogan: ”Din tryghed – vores ansvar”.

Det betyder, at hos Sæby Fiske-Industri er fødevaresikkerhed ikke kun et spørgsmål om kontroller og procedurer — det er en del af den daglige kultur.

Vi arbejder struktureret med fødevaresikkerhedskultur med afsæt i gældende standarder og certificeringer, herunder BRCGS og IFS. Det betyder, at medarbejdere på tværs af organisationen har fokus på ansvarlig adfærd, dokumenterede arbejdsgange og løbende forbedringer i produktionen.

Fødevaresikkerheden understøttes blandt andet gennem systematisk træning, HACCP-arbejde, kontrol af kritiske kontrolpunkter, interne audits og løbende opfølgning på afvigelser, reklamationer og hygiejne. Derudover arbejder vi med tydelig kommunikation, medarbejderinvolvering og tværgående forankring, så fødevaresikkerhed er et fælles ansvar i hele virksomheden.

Sæby Fiske-Industri følger løbende op på arbejdet gennem blandt andet audits, ledelsesevalueringer og målinger af fødevaresikkerhedskulturen. Det er med til at sikre stabile leverancer, høj fødevaresikkerhed og produkter, der lever op til både kundernes og myndighedernes krav.

For os handler fødevaresikkerhed om tillid, grundighed og ansvar — fra råvaren sources og indkøbes, til det færdige produkt forlader virksomheden.

Læs mere