Hos Sæby Fiske-Industri ønsker vi at gøre det enkelt at vælge makrelkonserves med god smag og gennemskuelige ingredienser.

Derfor arbejder vi som de eneste i verden med en særlig afskindingsproces, hvor varmt vand og damp erstatter den traditionelle metode med kaustisk soda og saltsyre. Denne metode er kun muligt, fordi fiskene efter fangst, fryses enkeltvis, ikke i blokke. Samtidig fremstilles produkterne uden tilsatte konserveringsmidler, da dåserne steriliseres efter lukning og dermed opnår lang holdbarhed i den forseglede emballage.

Alle vores dåser er BPA-fri og ligeledes er en væsentlig del PVC-fri, og vores makrelprodukter er udviklet med fokus på kvalitet, smag og fødevaresikkerhed.

Resultatet er velsmagende makrelkonserves fremstillet med nøje udvalgte råvarer og en enkel opskrift – nem at servere og nyde.